Hvad er intergenerationelle traumer?

Du kan have dine mors traumer med dig fra fødslen.

Måske har du bemærket at dine bedsteforældre eller forældre omtaler anden verdenskrig som traumatisk, oveni købet selvom de ikke var født under krigen men måske kort tid efter? De kan have arvet deres forældres traumer derfra og givet dem videre. Så måske du eller dit barn nu går og er bange for høje lyde, eller er sparsommelige fordi I er bange for ikke at have penge nok til mad. Det er små ting som man måske ikke bemærker i sin hverdag, men faktisk stammer adfærden fra den intergenerationelle traume og vores forfædres fortid.

Vigtigheden af tryg tilknytning

Har vi alle intergenerationelle traumer?

Hvordan kan man arbejde med traumerne i terapi?

Det kan være lidt af et detektiv arbejde at finde frem til familiens traumer, der måske ligger 2-3 generationer tilbage. Derfor kan man ved nulevende eller via slægtsforskning finde

Hvorfor arver vi traumer fra vores forældre eller bedsteforældre?

Har jeg arbejdet med traumer fra min familie uden at være bevidst om det?

Alle har oplevet intergenerationelle traumer – vi er bare ikke altid bevidst om det…
Og hvad vi ikke er bevidst om kan vi ikke ændre…

Intergenerationelle traumer refererer til, hvordan traumer kan overføres fra én generation til en anden. Det betyder, at de psykiske og følelsesmæssige belastninger, som en person har oplevet, kan påvirke deres børn og endda børnebørn, selvom de ikke nødvendigvis selv har været vidner til eller har oplevet traumet direkte.

Dette kan ske på flere måder:

  1. Adfærdsmønstre: Forældre, der har oplevet traumer, kan udvikle bestemte adfærdsmønstre som en reaktion på deres traumer, som f.eks. overbeskyttende adfærd, afstandtagen eller aggression. Disse mønstre kan blive overført til deres børn, som lærer at reagere på en lignende måde.

  2. Emotionel arvelighed: Børn, der vokser op i et miljø præget af traumer, kan føle sig præget af de samme følelser af frygt, usikkerhed eller sorg, selvom de ikke nødvendigvis har oplevet traumet selv.

  3. Genetiske faktorer: Der er også forskning, der tyder på, at traumer kan påvirke generne, hvilket kan føre til, at børn er mere modtagelige for psykiske lidelser som angst eller depression.

  4. Manglende emotionel støtte: Forældre, der ikke har fået den nødvendige støtte til at bearbejde deres egne traumer, kan have svært ved at give deres børn den nødvendige emotionelle støtte, som kan føre til problemer i børns følelsesmæssige udvikling.

Traumernes indvirkning kan være ubevidst, og det kan tage mange år at erkende og bryde de negative mønstre, der er blevet overført. Men med opmærksomhed, støtte og terapi er det muligt at helbrede både de traumer, der er blevet overført, og de traumer, som en person selv måtte have oplevet.