Skilsmisse & Børn

I Danmark oplever hvert tredje barn en forældreskilsmisse, det kan have stor betydning for barnets trivsel.
Det er ofte barnets første sorg og ofte skal barnet have hjælp til at bearbejde sorgen og komme videre i dets nye omgivelser som “delebarn”.
Du tror måske du skjuler dine følelser, at det er det bedste for jeres barn. Men sandheden er at børn kan fornemme og mærke følelser på et dybere plan end vi går og tror. Derfor er det også vigtigt at du overfor barnet er ærlige om situationen, pak ikke tingene ind, så barnet oplever at blive løget for.
Hvis I har valgt at få en skilsmisse, er det forhåbentligt gennemtænkt. Jeres sorg over jeres ægteskab skal skubbes til side men stadig bearbejdes, for at jeres barn  kommer bedst igennem forandringerne sammen med jer – hver for sig.
I skal nu finde et nyt sammenhold som skilsmisse forældre der skal være enige om barnets trivsel, hvordan i deler ferier, deleordninger og opdragelse. Vær klar og kontant overfor barnet og giv det kærlighed og tryghed imens i fortæller om de nye omgivelser. Vis at selvom mor og far er kede af det, så kan de stadig enes og finde smil frem til hygge og sjov.
Sørg også altid for at omtale hinanden i en god tone og med respekt for hinanden. Muderkastning foran barnet nytter ingenting, og er heller ikke forummet, kan I ikke være i stue sammen, skal I sørge for ikke at være det når barnet er til stede. Kan i ikke enes, skal I muligvis have hjælp til at finde ud af det praktiske og hvordan i kommer videre herfra i et samarbejde om barnets trivsel og fremtid.

Børn bliver tidligt voksne

Midt i sin egen sorg over et forlist ægteskab, kan man komme til at glemme at barnet er et barn og dermed bruge det som ven eller omsorgsperson. Men det er ikke barnets ansvar at tage sig af os voksne. Børn i skilsmisse forældre oplever ofte at tage ansvaret for de voksnes følelser, de kan hurtigt tro at det er dem der er skylden til brudet og ofte ender de med at være forældrenes mægler. De forsøger at få alle til at have det godt ofte med den bekostnign at de glemmer at passe på dem selv. De pakker deres følelser væk, sørger for ikke at forstyrre og ikke at fylde for meget. de oplever at der bliver talt om dem, men ikke med dem.
Jeg hjælper mange børn og forældre i min klinik. Samtidig har jeg trivselsgrupper for børn og unge, hvor de oplever at have andre børn med samme udfordringer. Skal jeg også hjælpe jeres familie videre?